My War 3/4 Danish Afghanistan Documentary (English Subtitles) (Kan 2024)
Fremad basering, supermagternes praksis - især USA - med at etablere en varig militær tilstedeværelse i et fremmed land som et middel til at projicere styrke og fremme de nationale interesser.
Udtrykket fremadbasering refererer til udstyr, væbnede styrker og vedvarende militære faciliteter, der er stationeret i udlandet eller indsat til søs i fredstid. En mere generel betegnelse, fremadgående tilstedeværelse, inkluderer sådanne udenlandske militære aktiviteter som adgangsaftaler, udenlandsk militær bistand, fælles træningsøvelser og efterretningsdeling. En synlig oversøisk militær tilstedeværelse er beregnet til at projicere national magt, afskrække potentielle modstandere og stabilisere potentielt ustabile regioner. Fremadrettet basering understøtter også forsvarspolitiske mål for en given supermagt ved at aflede militær konkurrence på en bestemt indflydelsessfære.
Fremadbasering opfylder logistiske behov såvel som bredere strategiske mål. Tilstedeværelsen af militært personel og udstyr i centrale geografiske regioner muliggør hurtig reaktion i tilfælde af konflikt, hvis afskrækkelse mislykkes. Positionering af militære aktiver i udlandet reducerer betydeligt den tid, der er nødvendig for at transportere udstyr og styrker til et konfliktområde. Fremad basering giver således kommandører mulighed for at bevæge sig hurtigt og koncentrere militærmagt i fjerne hjørner af verden.
En fremadrettet militær tilstedeværelse i fredstid er et af de definerende træk ved en global supermagt. På det højeste i slutningen af det 19. og det tidlige 20. århundrede opretholdt det britiske imperium et system med garnisoner og kuldestationer, der spænder over hele kloden. Efter 2. verdenskrig demonterede De Forenede Stater mange af sine krigstidsbaser, men opretholdt en vigtig militær tilstedeværelse i Europa og Asien i et forsøg på at indeholde Sovjetunionen. Afslutningen af den kolde krig medførte mere omstrukturering, da Rusland forsøgte at bevare sin regionale indflydelse ved at underskrive basale aftaler med tidligere sovjetrepublikker.
After the September 11, 2001, terrorist attacks, the U.S. Department of Defense embarked on a global posture-realignment process that focused less on a large overseas concentration of U.S. troops and matériel and more on rapid deployment into areas that may be distant from the basing location. These changes in forward-basing posture were intended to address the complex and asymmetric threats of the post-Cold War world more effectively and flexibly.
