Costa Ricas planter og dyr: Vanilje (Kan 2024)
Vandlilje (familie Nymphaeaceae), hvilken som helst af 58 arter i 6 slægter af ferskvandsplanter, der er hjemmehørende i den tempererede og tropiske del af verden. De fleste arter af liljer har afrundede, forskellige hakkede, voksagtige coatede blade på lange stilke, der indeholder mange luftrum og flyder i rolige ferskvandshabitater. Stænglerne stammer fra tykke, kødfulde, krybende undervandsstængler, der er begravet i mudderet. De prangende, duftende, ensomme blomster bæres ved eller over vandoverfladen på lange stilke, der er fastgjort til de underjordiske stængler. Hver cuplike-blomst har et spiralarrangement af sine mange kronblade.
Blomsterne af de fleste arter har mange stamens (reproduktionsstrukturer for mænd). Nogle blomster åbner kun om morgenen eller om aftenen for at tiltrække insektbestøvende. Frugten er normalt nødderagtig eller bæragtig. Nogle frugter modnes under vandet, indtil de sprænger eller forfalder, og frøene flyder derefter væk eller synker. Nogle vandliljer har også nedsænkede blade. Alle familiemedlemmer er flerårige undtagen slægten Euryale, en årlig eller kortvarig staude, der kun findes i Asien.
Slægten Nymphaea udgør de rigtige vandliljer eller vandnymfer med 46 arter. Den almindelige nordamerikanske hvidlilje eller damlilje er Nymphaea odorata. Den europæiske hvidlilje er N. alba. Begge arter har rødlige blade når unge og store duftende blomster. Bladbladene fra N. alba har et dybt, smalt hak. Andre arter af Nymphaea har lyserøde, gule, røde eller blå blomster; mange slags er af hybrid oprindelse. Lotus af gammel egyptisk kunst var normalt den blå lotus (N. caerulea). Den egyptiske lotus, N. lotus, har tandede blade og lange stilke, der stiger over vandoverfladen for at understøtte hvide blomster, der blomstrer om natten og forbliver åben indtil middag.
The genus Nuphar, with about 10 species distributed throughout the Northern Hemisphere, includes the common yellow water lily, cow lily, or spatterdock (Nuphar advena) of eastern North America. The yellow water lily has submerged leaves that are thin and translucent and leathery floating leaves.
The largest water lilies are those of the tropical South American genus Victoria, comprising two species of giant water lilies. The leaf margins of both the Amazon, or royal, water lily (V. amazonica, formerly V. regia) and the Santa Cruz water lily (V. cruziana) have upturned edges, giving each thickly veined leaf the appearance of a large, shallow pan 60 to 180 cm (about 2 to 6 feet) across and accounting for its common name, water platter. The fragrant flowers of Victoria have 50 or more petals and are 18 to 46 cm (about 7 to 18 inches) wide. They open white toward evening and shade to pink or reddish two days later before they wither, to be replaced by a large berrylike fruit.
Water lilies provide food for fish and wildlife but sometimes cause drainage problems because of their rapid growth. Many varieties have been developed for ornamental use in garden pools and conservatories. Two aquatic families related to the water lilies are the water shields and the fanworts, making up the family Cabombaceae. Nymphaeaceae and Cabombaceae are members of the water lily order, Nymphaeales.
